Fest

Fest i smukke rammer

Kalvø Badehotel i Rødekro nær Aabenraa og Haderslev

Kalvø Badehotel mellem Haderslev og Aabenraa tilbyder de smukkeste og mest stemningsfyldte rammer om jeres næste store fest. Her er ingen trafik og vand på alle sider, så gæsterne kan slappe af, mens børnene leger i de smukke omgivelser.

Festlokalerne ligger smukt i det idylliske landskab på den nordlige del af Kalvø med den smukkeste udsigt til lystbådehavnen og Genner Bugt – og blot 20 minutters kørsel fra Aabenraa og Haderslev.

Vi kan holde fester for 80-90 gæster, men hvis hele hotellet reserveres, har vi plads til 175 gæster.

Uanset, om der er tale om receptioner, jubilæer, kurser og firmafester eller bryllupper, konfirmationer og runde fødselsdage, sørger vi for, at arrangementet bliver en vellykket oplevelse for både gæster og vært.

Lækker mad til festen

Vi serverer god dansk mad tilberedt ud fra årstidens friske råvarer, og vores dygtige kokke har frie hænder til at nytænke kendte retter, hvis I ønsker det.

Restauranten tilbereder alt fra bunden; lige fra kagerne og det friske brød til den røgede fisk og den hjemmelavede is.

Vi tager altid udgangspunkt i jeres ønsker og krav, men kommer også gerne med forslag til menu og dekoration.

Musik eller anden underholdning til festen, er naturligvis velkommen, og har I egen bordpynt eller individuelle ønsker til bordopstilling, siger I bare til. Så klarer vi også det.

Vores engagerede personale står altid klar til at gøre jeres fest til den perfekte dag.

Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres store fest.